Referat – Ekstra bestyrelsesmøde – nr. 3 – 12. juni 2025
Ekstra bestyrelsesmøde (nr. 3) – Havnsø Havnebad – 12. juni 2025 klokken 17.30 på Væksthuset
Til stede:
Søren Møberg-Poulsen (Formand)
Per Tejlgaard
Nini Zeij (Næstformand)
Hans Jensen (suppleant)
Dorte Crone Jensen (udvalgsmedlem)
Benjamin Rud Elberth (sekretær)
Lars Gjevnøe Nielsen
Kasper Fiirgaard (suppleant)
Bo Brønnum
Referent: Benjamin Rud Elberth
Punkt 1 – Fortsættelse af snak om udvalg for byggeri
Havnefoged har kontaktet Søren, om at det vil blive muligt at bygge. Vi skal have sat gang i en byggeprojektgruppe. Vi skal gøre os nogle tanker om, hvordan vi bygger bedst. Vi har lavet en formular på hjemmesiden, som vi gerne vil sende ud til alle medlemmer for at høre deres tanker, og det bliver den ramme som byggevalg agerer inden for. Søren sender ud til alle medlemmer.
Punktet affødte en større diskussion, om vi som forening bør lytte til interesser uden for foreningen – f.eks. sejlerne. Per efterspurgte, at vi skal varetage alles interesser i processerne, så vi sikrer, at f.eks. folk, der er generet af larm fra saunaen bliver hørt. Vi besluttede at behandle punktet på ekstra bestyrelsesmøde – og inden da gøre os tanker om, hvilke interessentgrupper, vi skal være opmærksomme på.
Udgangspunkt for snak: Vi har været nødt til at indføre medlemsstop. Vi kan ikke længere have gæster. De lokale erhvervsdrivende kan mærke, når der er mere eller mindre træk på saunaen.
Interessegrupperne der skal høres:
- Sejlerne
- Kræmmermarked
- Erhvervene omkring havnene
- Borgerne ved havnen
- Havnefoged
- Turistorganisationer (Herunder Visit Sjælland)
- Havnsø Fritidsfiskeriforening
Nedsat udvalg kan udvide interessentgrupperne.
Nedsat udvalg: Søren, Bo, Lars, Kasper
Udvalg laver en indstilling til bestyrelsen.
Evt.
Vi besluttede ikke at gøre noget stort ifm. Sct. Hans på grund af for stort opgavepres og pga. pressede faciliteter omkring byggeri om saunaen. Søren har opgaven på at lave et lille arrangement med musik. Vi laver ikke reklame for arrangementet. Vi laver ikke bål, fordi det er for kompliceret at lave bål i Havnsø.
Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 25. juni klokken 17.30.
Kommissorium for byggeprojektgruppen – Havnsø Havnebad
Formål
At udvikle og præsentere et konkret forslag til, hvordan Havnsø Havnebad bedst muligt kan udvide og forbedre faciliteterne, herunder saunafaciliteter, til gavn for både foreningens medlemmer og det lokale samfund.
Opgaven
Projektgruppen skal:
– Indsamle input fra medlemmer via den udsendte formular.
– Identificere og inddrage relevante interessentgrupper (f.eks. sejlere, lokale erhvervsdrivende, borgere, turistorganisationer m.fl.).
– Udarbejde et forslag til udvidelse og renovering, der tager højde for behov, støjgener, kapacitet og faciliteter.
– Sikre at projektet harmonerer med foreningens værdier og den overordnede vision.
Resultat
Et gennemarbejdet forslag (indstilling) til bestyrelsen, som kan danne grundlag for endelig beslutning og eventuel igangsættelse af byggeri.
Målgruppe
Bestyrelsen i Havnsø Havnebad (beslutningstagere)
Foreningens medlemmer (brugere)
Lokale interessenter og samarbejdspartnere
Organisation
Byggeprojektgruppen refererer til bestyrelsen i Havnsø Havnebad. Gruppen arbejder selvstændigt, men skal løbende orientere og indhente feedback fra bestyrelsen.
Tidsramme
Tidsramme:
Projektgruppen har en tidsramme på 4 måneder fra opstart.
Indsats
Indsats:
Gruppen forventes at mødes regelmæssigt efter behov, hvilket kan være både fysisk og online.
Ressourcer
Ingen fast økonomisk ramme, men mulighed for at trække på foreningens sekretariat og kommunikationskanaler.
Mødelokale i Væksthuset kan anvendes.
Deltagere
– Søren Møberg-Poulsen
– Bo Brønnum
– Lars Gjevnøe Nielsen
– Kasper Fiirgaard
Tovholder
Søren Møberg-Poulsen


